artlab toplog
 
HomeKurserCoachingKunst & erhvervPresseOm Artlabnyhedsbrev

MERE ARBEJDE TIL KUNSTNERE

En ny undersøgelse fra Artlab om tidligere kursisters beskæftigelse viser, at kursister på Artlabs jobforløb gennemsnitligt øger deres beskæftigelse fra at have arbejde én dag om ugen til at have arbejde tre dage om ugen. Undersøgelsen er foretaget blandt 104 kunstnere i 2. ledighedsperiode, der har afsluttet et intensivt forløb på seks til 20 uger på Artlab i perioden 1. oktober 2006 til 31. marts 2007.
Den undersøgte gruppe af kunstnere omfatter musikere, skuespillere, dansere, sangere, billedkunstnere, forfattere, scenografer, filmfolk, designere, arkitekter, instruktører m.fl.

Inden jobforløbene var 44,2 % af deltagerne helt uden beskæftigelse, og de undersøgte deltageres samlede beskæftigelse svarede her til 19,9 % fuldtidsstillinger. Seks måneder efter jobforløbet er 88,3 % af de adspurgte beskæftiget på hel- eller deltid – i alt svarer den samlede beskæftigelse til, at over 60 % er i fuldtidsstillinger.

Den øgede vækst i timetal dækker over både kunstnerisk og ikke-kunstnerisk arbejde, hvor det kunstnerisk relaterede arbejde er mere end fordoblet. Resultaterne dokumenterer, at kunstnerne kan fortsætte med at være til rådighed for det dynamiske kunstneriske arbejdsmarked i modeller, der for nogle kunstneres vedkommende kombinerer kunst med supplerende beskæftigelse i andre jobområder.

”Forløbene har på den ene side været med til at sikre kunstnerne en væsentlig større indtægt efter forløbet, medvirket til at skabe nye nicher for kunstnerne, og endelig at reducere dagpengeafhængigheden - samtidigt med at flest mulige kunstnere har kunnet fortsætte som kunstnere. Det har både betydning for dansk kunst og kultur og landets oplevelsesøkonomi,” forklarer Gerda Hempel om Artlabs jobforløb.

Artlabs jobforløb er udviklet i samarbejde mellem Artlab og AF-Storkøbenhavn siden 1998, og bliver løbende udviklet i samarbejde mellem Artlab og det nuværende Jobcenter København.

 

EKSEMPLER PÅ JOBBEVÆGELSER EFTER ARTLAB-FORLØB

• Tonemester udvikler musikproduktionsselskab bl.a. med produktion af musik til internationale tv-stationer (han har nu ansatte)

• Danser kombinerer kunst med kunstneriske events til store arbejdspladser (nu på vej til at ansætte flere)

• Sanger kombinerer musikjobs og musikundervisning på ca. 2/3 tid med ufaglært arbejde i stort forlystelsesetablissement

• Musiker etablerer nyt internetbaseret nodeforlag (salg til 30 lande, bare tre måneder efter lanceringen)

• Musiker kombinerer musikjobs med tidsbegrænset ansættelse som kirketjener

• Skuespiller kombinerer roller i aktuelle tv-dramaserier med delt receptioniststilling og selvstændigt virke som terapeut

• Billedkunstner skiftet til fast fuldtidsjob som billedkunstlærer på lærerseminarium

• Musiker kombinerer kunst og pædagogjob, sideløbende realisering af stort projekt med udsatte unge & kunst; har foreløbig modtaget 240.000 fra private fonde

 

KONTAKT:

For yderligere informationer og udtalelser om undersøgelsen kontakt Gerda Hempel, leder af Artlab